BACK [TILBAGE TIL FUGLE] [Herpetologisk fænologi ]-1997-1999 Se også 2000 

SPRINGFRØ Rana dalmatina (GB: Agile frog, D: Springfrosch, N: Springfrosk, S: Långbensgroda)

Springfrø.
Svendborgs bedste SPRINGFRØHUL 1997, 1998, 1999, 2000.

Se også:           Springfrøer på Thurø

1997

Brug foråret til at undersøge om der yngler springfrø, der hvor du bor. 
Arten er nem at kende på måden den placerer æggene i vandhullet på. 
Se billederne på denne side og send dine iagttagelser til mig.
Dette kan desværre ikke nåes mere i år; men springfrø starter igen i februar 2000.

Springfrø han fra Amalielystskoven ved Hvidkilde lørdag d. 15 marts. Sammen med en snes andre hanner har de indtaget et nyt hul
Søndag den 31. marts havde Springfrø lagt 20 ægklumper i ovenstående skovhul. Hullet måler 20 m x 8 m.
Foruden springfrø blev der talt 40-60 Lille salamander (Triturus vulgaris).

. Æg og han fra Amalielysthullet.15/3-97.



Markhullet syd for Amalielystskoven med 16 æggeleklumper i overfladen, hvilket er et sikkert kendetegn for arten.
Disse 16 ægklumper er talt søndag den 31. marts 97.

Hvornår kommer de første frøer til hullerne?

Frøsiden er ved at komme ud af sin dvaletilstand. Foråret er lige om hjørnet og de første padder her på sydfyn søger til vandhullerne for at yngle. Hvornår det sker varierer meget fra år til år. I 1996 skrev vi den 9. april før de første ægklumper blev fundet. I milde vintre lægges de første æg allerede sidst i februar.
I kolde år som 1996 slutter æglægningen ca. midt i april.

Springfrøen registreres og optælles ved, at man finder og (tæller) ægklumperne i vandhullerne om foråret. Hannerne kommer i gennemsnit ned til vandhullerne ca. en uge før hunnerne. Om dagen ligger de som regel skjult i bundmudderet, men om natten bliver de aktive og svømmer rundt lige over bunden på udkig efter hunner. Æggene lægges som regel også om natten, især efter midnat. Hver hun lægger 450-3000 æg, oftest ca. 1000 æg.
Her i Svendborgområdet yngler springfrøen i alle typer af vandhuller - fladvandede eller dybvandede, solbeskinnede eller ret overskyggede, i skove eller mellem marker, på lerbund eller sandbund. De eneste direkte krav er, at vandet ikke må være for stærkt forurenet, og der må helst ikke være fisk i vandet, og i hvert fald ikke udsatte ænder. Ved kysterne kan de endog yngle i svagt brakt vand.Det sker på Thurø Rev eller ved Lehnskov. Springfrøen overvintrer normalt kun på land. Deres vandring til ynglevandhullerne foregår i det meget tidlige forår, på regnfulde nætter ved en lufttemperatur på helst ca. 4° og mindst ca. 2°. Ofte kommer der frost hen på natten, og frøerne er derfor meget udsatte for at lide kuldedøden. Det ser ud til, at hvis foråret starter med at være mildt, så frøerne kommer frem af deres dvale, hvorefter det sætter ind med frostvejr, så bliver mange springfrøer fanget af kulden og omkommer. Det er derfor næppe tilfældigt, at springfrøen er mest udbredt indtil ca. 15 km fra kysten, da havvandet mildner klimaet nær kysten. En del springfrøer ankommer til vandhullerne allerede i milde perioder i februar. Ofte fryser vandet til igen bagefter, og da kan man se frøerne svømme omkring under isen, og endog høre dem kvække under isen. Dette kunne opleves på Hjortø i 1993, hvor springfrøerne kvækkede under isen og ligeledes havde lagt æg. En anden måde, at registrere frøer på, er at lytte efter deres stemmer. Springfrøens stemme kan høres i yngletiden få meter fra vandhullet. Det er hannen, der frembringer lyden. Stemmen er en serie af ret "ru" eller "grove" lyde, først ret svagt og i et langsomt tempo; men så kraftigere og hurtigere. Rytmen og tonen minder lidt om en tøffende fiskerkutter. Hvordan hannerne kvækker afhænger af forholdene. Hvis vejret er relativt varmt, og hvis der ikke er andre brune frøer til stede i vandhullet, kan hannerne ligge og kvække oppe i vandoverfladen midt om dagen. For det meste ligger hannerne dog på bunden af vandhullet og kvækker om natten. Dette gælder specielt, hvis de derved kan undgå at komme i for meget kontakt med hanner af de andre brune frøer. Hannerne har ikke kvækkeposer, og da de desuden kvækker nede under vandet, er lyden så svag, at den som regel kun kan høres højst 10 m væk.

Æg

Springfrøen lægger æg i kugleformede klumper, lige som de andre brune frøer (butsnudet- og spidssnudet frøer); men anbringer ægklumperne på en anden måde. I stedet for at ægklumperne lægges i store plamager et eller to steder i vandhullet, lægges de enkeltvis, jævnt fordelt hen langs bredden af vandhullet. De anbringes oftest, hvor vanddybden er 10-40 cm; men undertiden helt ned til 1,5 m dybde og klæbes fast et stykke nede i vandet. Som regel anbringes de sådan, at en plantestængel eller en gren går lige midt igennem ægklumpen og holder den fast. Dette er meget karakteristisk og udgør et ret sikkert kendetegn. I løbet af et par uger bliver æggeleen lidt mere tyndtflydende, og dele af ægklumpen stiger op og flyder ud som en skive under vandoverfladen; mens den centrale del som regel fortsætter med at være fæstnet på stænglen nede i vandet.Skiven eller resterne af ægklumpen kan man finde i vandhullerne til et stykke ind i maj måned.Når frøerne har lagt æg, finder de et skjulested på bunden af vandhullet og ligger nærmest i dvale igen indtil varmen kommer. De omstiller sig nu til en højere temperaturtærskel - ca. 12° lufttemperatur om natten - og først når denne varmegrad er nået, som regel i maj, bliver de aktive og søger føde. Fødesøgningen foregår især omkring solopgang og solnedadgang samt om dagen i mørkt, fugtigt vejr; efter regnbyger kommer de ud i solskinnet for at få varme.

Uden for yngletiden opholder springfrøen sig ofte langt fra vandhullet. Typiske afstande er 100 til 700 m fra vandhullet, men ofte lever de endnu længere væk. Dette er en af grundene til, at springfrø kan klare sig over for de to andre arter af brune frøer. Dens levested ligger længere væk fra vandhullet, og på mere tør jord end hos de andre arter. Det betyder, at i landbrugsområder, hvor der kun er få vandhuller tilbage, som ligger spredt ude imellem markerne, dér er det springfrøen, der klarer sig bedst, idet den kan tilbagelægge lange strækninger hen over markerne. Man kan sammenligne med spidssnudet frø, som kræver fugtige levesteder nær vandhullerne - enten moser og enge, eller andre vandhuller - og som derfor rammes hårdt af, at enge og moser afvandes, og at der bliver længere mellem vandhullerne. Mange steder i Danmark ser vi, at spidssnudet frø uddør, mens springfrøen netop klarer sig bedre i konkurrencen under disse forhold og undertiden ligefrem udkonkurrerer spidssnudet frø. Der således en del steder, hvor springfrø er den eneste brune frø - bl. a. på Tåsinge, Hjortø og Ærø. I egne, hvor der er mange moser og våde enge, klarer springfrøen sig derimod ikke i konkurrencen med de andre arter - her mangler springfrøen som regel helt.
Læs mere om: "Nordens padder og krybdyr". Af Kåre Fog, Adam Schmedes og Dorthe Rosenørn de Lasson
(Gad, 368 s., ill., 298.)

BACK [TILBAGE TIL FUGLE] [Herpetologisk fænologi ]-1997-1999 Se også 2000
 
Har du oplysninger om padder, er du meget velkommen til at sende en e-email eller brug gæstebogen. 
Siden her dækker Svendborg og nærmeste øer. Vi er meget interesseret i alle oplysninger, så hold dig endelig ikke tilbage. 
Sårbare arter vil blive behandlet med fortrolighed.

Fra Langeland har vi ikke aktuelle oplysninger; men hører meget gerne om iagttagelser.

Siden skal være hjælpen til at komme ud i forårsnatten og høre padderne kvække,
og en mulighed for at få større viden om de enkelte arters udbredelse.

Omkring sårbare arter vil der være restriktioner med hensyn til ynglelokaliteter; men ikke om aktiviteter.

HVAD SIDEN HER UDVIKLER SIG TIL AFHÆNGER BLANDT ANDET AF DIG!

YDERLIGERE INFORMATION:  erhardt.ecklon@skolekom.dk

02 apr 2013