[Tilbage]
           Frøæg

                 [æg] [stemmen] [æg til voksen] [iagttagelser]

Frøerne starter med at yngle i marts/april 
og har lagt deres første æg midt i marts måned 2005 her ved Svendborg. 

Springfrøen [Rana dalmatina] er den første frø, der lægger æg om foråret. 

Udbredelseskort for springfrøen.
Kort, der viser udbredelsen af Springfrø [Rana dalmatina]

Derefter følger Butsnudet frø, Spidsnudet frø og Skrubtudse.

Følg med på [Herpetologisk fænologisiden], hvor du kan læse, 
hvornår de forskellige arter er aktive.

På [Thurø - Rev, Svendborg] kommer springfrøerne fra skoven, 
hvor de har overvintret. 
De søger ud til oversvømmelsen lige uden for skoven og lægger deres æg. 
Se [her], hvor arten findes omkring Svendborg

                                        Æg

Æggene fra padderne kan bruges i klassen med det ansvar, 
at de forvandlede haletudser selvfølgelig skal tilbage til deres vandhul.

                  NB!:Husk kun 1. æg pr 1 liter vand

Skift en tredjedel af vandet i akvariet hver dag.
Haletudserne fodres med fiskefoder 
fx Tetra: TabiMin, som er piller i fast form.
I starten er der foder nok når nyforvandlede
haletudser kan raspe på vandplanter.

Stemmen

Hvis I vil opleve de voksne frøer, er det i disse dage, hvor de kan træffes.
FRØERNES STEMMER kan hentes her. [STEMMER]

Deres stemmer kan man få at høre om aftenen og natten; 
men hvis vejret er til det, kvækker de om dagen. 
Springfrøens stemme fx lyder som en fiskekutter i gamle dage. 
("Hru..Hru..Hru..") i ca. 10 sek; 
lydens styrke og hastighed øges langsomt for at kulminere til sidst. 
Springfrøen kvækker ikke i kor. 
Lyden kan højst høres ca. 20 m borte og overhøres let. 
Lyden er meget svag, da den ofte frembringes nede under vandet.

                   FRA ÆG TIL VOKSEN

I løbet af de næste par måneder kan du på allernærmeste hold 
følge den fantastiske udvikling fra gælleåndende, fiskelignende haletudse 
til lungeåndende, landlevende frø. 

Ved sidste del af udviklingen, når forbenene viser sig, 
er det vigtigt at lægge små øer på overfladen, 
for at de nyforvandlede frøer kan komme på "land" ellers drukner de!
Udviklingen er normalt afsluttet sidst i maj, så de små frøer kan sættes ud i god tid 
inden klassen tager på sommerferie. 

                                             IAGTTAGELSER. 

                                      Før dagbog over udviklingen. 
                 Tegn de forandringer, der sker med æg og haletudser.

HVAD DU KAN LÆGGE MÆRKE TIL:


Æggenes størrelse, farve, form. Hvorfor ser de ud, som de gør?
Hvilke forandringer sker der med æggene?
Hvornår klækkes æggene? Sker det samtidig?
Hvorledes ser larverne ud? Hvor placerer de sig i akvariet? 
Mål størrelsen dagligt.
Tegn larverne så ofte du kan! Brug forstørrelsesglas, lup eller stereo-lup.
Sæt navne på din tegning, fx. øjne, gæller, klæbeorgan, gat...
Hvornår svømmer haletudserne frit rundt i vandet?
Hvornår svømmer haletudserne op til overfladen for at hente luft?
Hvor opholder de sig helst? Hvorledes holder de sig fast til planter og glas?
Hvornår forsvinder de ydre gæller?
Tegn eller beskriv jævnligt, hvorledes haletudsernes hud ser ud. Hvad sker der?
Find øjne, gællespalte, den spiralsnoede tarm, lever, hornkæber...
Hvornår kommer bagbenene frem?
Hvornår kommer forbenene frem?
Hvad sker der med halen?

FIND SELV PÅ FLERE SPØRGSMÅL ELLER GØR ANDRE IAGTTAGELSER

Har du ideer, forslag, oplysninger så skriv til Erhardt@Ecklon.dk

[Fredningsbestemmelser]

Tilbage

                                                        03. april 2013. © EE
This page is part af:Http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/natur.htm
This site was created with 100% recycled electrons.