Retur til www.Snatur.dk
Store klippe ned dag

Monnet lørdag
d. 9. januar 2010.
Tekst og billeder: Bent Staugaard
[MidtfynsNatur]

Vi
mødtes kl. 10, vejret var udmærket, lidt overskyet i starten, men senere kom
solen frem. Temperaturen lå på 3 – 4 minusgrader,
og en frisk vind fra øst, der
senere tog noget til. Men trods det, var der ingen der frøs.

Nogle gik hurtigt i gang med motorsav, håndsav og ørnenæb.





Følgende er modtaget fra Børge Rasmussen, søndag d. 10. januar.
Hermed et lille efterskrift/bidrag til Bents
fotos:
Store ned klippe dag har en noget længere afslutning end beskrevet sidst ved den
flotte billedkavalkade, som Bent har taget.
For hvordan kunne det dog gå så galt?
Tja, når en af de lokale kan køre der ud, så mente jeg også at kunne gøre det.
Mit ukendskab til områdets vandforhold gjorde, at jeg ikke skænkede tidevand en
eneste tanke, og det er selvfølgelig dumt,
når man skal ud at arbejde i så kystnært område! At det så også lige falder
sammen med den kraftige vind fra den bestemte retning,
er da kun uheldigt. Men, som Bent sagde tidligere på dagen, så er der noget
forunderligt stort i, at naturen kan opføre sig på den måde,
og at vi mennesker bare er nødt til at underkaste os dens luner.
På grund af retningen på den efterhånden kraftige blæst, så forblev højvandet på
hele 1,15 meter over daglig vande hele natten og det meste af søndagen også.
Først hen på aftenen efter kl. 21 søndag ville vandstanden være faldet, så
meget, at der var en chance for, at vi kunne køre ud på Monnet.
Men i mørke og på overskyllet vej har vi ikke lyst til at afprøve vore evner og
køretøjer som amfibier.
Efter at vi har konsulteret DMI’s tidevandsprognoser, er vi i stedet blevet
enige om, at vi mødes der ude mandag kl.10.
Da skulle vandstanden være nede på 0,5 m over daglig vande, og så burde vi kunne
passere de famøse render,
der da (forhåbentlig) ifølge prognoserne vil være nede på en vanddybde på max.
ca. 20 – 25 cm.
Så det sætter vi lige vor lid til nu! – og så at vi får lidt fugle at se
samtidig!
Venlig hilsen
Børge Rasmussen
Så oprandt dagen, hvor vi skulle have bilerne hentet i land. I løbet af søndagen
blev der talt om udkørselsforbud på de små veje,
da man pga. snefygning havde opgivet at rydde dem. Så vi var lidt spændte på, om
vi så kunne komme fra landevejen og ud til Monnet.
Der var da nogle driver, men de var blevet gravet igennem.
Vel ankommet til fangfolden, var det så blot at komme i passende fodtøj foruden
overtøjet.
Det var noget mildere vejrlig end i lørdags, selv om der var mørke og truende
skyer.
Jeg har den fordel, at jeg jo altid har en stav med mig, så jeg begav mig ud ad
issporet,
hvor jeg stak / trådte mig igennem is- og sneskorpen for at checke vanddybden.

”De 3 små”
Halvvejs ude var det tid at tage et par billeder. Her et kig ind mod fangfolden,
efter at jeg er kommet igennem de sværeste passager.

”Udfordringen”
Bemærk den efterladte bunke tjørneris. Det er altid rart at have noget at sigte
efter. Ud over at være det dybeste sted,
er der også 2 sving, der skal klares. Og der skal være en passende fart på
bilen, for ikke at risikere at gå i stå.
Hvad der ikke er så synligt på billedet, er de mange store sten, der normalt
markerer vejen. De er under vand og is!
Vi aftalte at jeg med den lidt højbenede bil, skulle gøre forsøget først, og der
efter tage de andre med i bilen der ud,
så den lå lidt lavere og forhåbentlig kunne knuse endnu mere af sne og is, så de
lavere biler også kunne passere.
Vi aftalte også, at jeg skulle køre forrest ind, for hvis en sad fast, kunne jeg
hurtigt bagge til og trække vedkommende fri.

”Skal – skal ikke”
Sidste vogn med Allan Sørensen bag rattet gør sig klar på ”bjerget” inden turen
ned gennem ”dalen” og over ”floden”.

Men skønne spildte bekymringer, for med disse naturvante personer og rutinerede
chauffører var der ikke på noget tidspunkt
tvivl om, at bilerne som planlagt og forberedt kom ind uden andre ”skader” end
lidt saltvand og grumset pløre på alle sider.
Men det kan da heldigvis nemt vaskes af!
Poul V Rasmussen har rundsendt takke-mail, og hvor i han forespørger, om vi en
anden gang er parate, hvis han kalder.
Til hver en tid, Poul, men vi er nok nogle stykker, der lige konsulterer DMI for
at checke vandstand og prognoser,
inden vi begiver os der ud igen. Men på den anden side: hvad gør vi ikke gerne
for fuglene og naturen!
Tak for en herlig arbejdsdag til alle, og et stort ”på gensyn” til du igen
kalder på os, Poul.
En særlig tak til den unge dame, der tog Jens og jeg med al vores pik-pak til
Svendborg-toget lørdag,
og tak til Jørgen Lundby der fragtede os retur der ud mandag!
Venlig hilsen
Børge Rasmussen
Retur til www.Snatur.dk