Løgfrøer og trafikdrab 

Læs et resumé af  Tove Hels PH.D-arbejde

Tove bidrager med dette danske resumé af rapporten, 
Resume´et bringes uredigeret og selve rapporten kan bestilles hos:

Tove Hels
Forskningscentret for Skov & Landskab
Hørsholm Kongevej 11
2970 Hørsholm
Tlf. 45 76 32 00/ 45 17 83 19 (direkte)
E-mail:  the@fsl.dk

Vejanlægs effekter på lavmobile hvirveldyr 

Dette er resultatet af mit treårige PhD-studie udført ved Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. Hovedformålet med studiet har været at vurdere forskellige effekter af vejanlæg på lavmobile hvirveldyr, og jeg har udvalgt padder som eksempelgruppe. Dette valg har været oplagt: padder er lavmobile, og de bevæger sig direkte på jorden (i modsætning til fx fugle), hvilket gør dem sårbare i trafiksammenhæng. Desuden samles voksne padder hvert forår i ynglevandhuller, og det gør det forholdsvis nemt at optælle hele bestanden og kvantificere demografiske parametre. 

Feltarbejdet er foregået på Djursland, i et område som løgfrøen i forvejen var kendt fra. Arbejdet har omfattet følgende arter: lille og stor vandsalamander, løgfrø, skrubtudse, but- og spidssnudet frø.  [top]

Arbejdet har mundet ud i tre engelske manuskripter:
  

Det første manuskript 
er en detaljeret gennemgang og kvantificering af demografien hos løgfrømetapopulationen i studieområdet. Resultaterne er baseret på individuel mærkning (PIT-mærkning) af næsten 1000 voksne løgfrøer i årene 1994-1997, vejning af dyrene, fangst og genfangst(er). Fem vandhuller i området har været indhegnet, og de voksne dyr er blevet fanget i faldfælder på hver side af hegnet, både på vej til og fra vandhullerne. Desuden er de nyforvandlede frøer blevet registreret, når de har forladt vandhullerne. Et eksperiment i et af vandhullerne har givet en sammenhæng mellem antallet af lagte æg og en huns vægttab, og jeg har gennemført et translokationseksperiment for at vurdere løgfrøens stedtrofasthed. På baggrund af de indsamlede data har følgende demografiske parametre kunnet kvantificeres: kønsratio, overlevelsesrater (æg til nyforvandlet frø, juvenil årlig overlevelsesrate, voksen årlig overlevelsesrate) og aldersspecifik fekunditet (gennemsnitligt antal æg lagt pr. hun). Til udvikling af de strukturelle modeller har jeg brugt lineær og logistisk regression.

Løgfrøpopulationen har vist sig at have karakteristika som en basis-satellitdams-metapopulation. Udvekslingen af voksne individer er meget lille og stedtrofastheden stor. Resultater antyder at populationerne bliver reguleret i haletudsestadiet; jeg har fundet en tæthedsafhængig overlevelsessandsynlighed for æg og haletudser. [top]

Det andet manuskript 
går tæt på effekten af veje på de seks forekommende paddepopulationer på to forskellige niveauer: 1) individniveau og 2) populationsniveau.

1) I manuskriptet udvikler jeg en simpel matematisk sammenhæng mellem på den ene side sandsynligheden for at et dyr bliver slået ihjel ved at krydse vejen og på den anden side dyrets hastighed, døgnrytme og bilernes døgnrytme. Sammenhængen er blevet anvendt på indsamlede feltdata (de seks naturligt forekommende paddearters bevægelseshastighed og døgnrytme), og resultatet viser, at paddernes døgnrytme og hastighed (i nævnte rækkefølge) er vigtigst for sandsynligheden for at blive slået ihjel ved en vejkrydsning. Den matematiske sammenhæng udviklet her er anvendelig i flere sammenhænge end til padder. Generelt kan den bruges til dyr, der lever tæt på jorden og som udviser ’simpel’ adfærd på vejen (ikke flugtadfærd ved bilpassage), dvs. fx ikke-flyvende invertebrater, padder, krybdyr og små pattedyr som gnavere, spidsmus og pindsvin. Resultaterne fra dette arbejde påpeger at specielt langsomme, dagaktive dyr er udsatte i trafikken, idet de har en høj sandsynlighed for at blive slået ihjel ved vejpassage.

2) For at estimere betydningen af veje på populationsniveau har jeg talt dræbte voksne padder på vejen og sammenholdt tallet med de totale bestandsstørrelser estimeret i området. For løgfrø og de brune frøer viser resultaterne at ca. 10% af den voksne bestand årligt dræbes i trafikken. Dette er et ret højt tal, men hvis bestandene reguleres i larvestadiet som antydet ovenfor, har trafikken ingen regulerende effekt på bestandene; 
dvs. at bestandene kan overleve på trods af vejdødeligheden. Dette forudsætter imidlertid dels at bestandene virkelig reguleres i larvestadiet, hvilket i dette arbejde kun er antydet og kun for løgfrøen, og dels at trafikintensiteten er konstant. Det sidste gælder ikke – i denne halvdel af vores århundrede har trafikintensiteten været støt stigende. Der er altså fortsat god grund til at holde øje med trafikkens effekt på dyrepopulationer.

Systematiske optællinger af døde padder på vejen til fods og fra bil har afsløret graverende underestimeringer af det reelle antal døde padder (og andre mindre dyr) i traditionelle undersøgelser. Hvis en undersøgelse skal give et nogenlunde klart billede af det totale antal trafikofre, må det ud fra dette arbejdes resultater kraftigt anbefales at patruljere ofte (flere gange i døgnet) og til fods. [top]

Det tredje manuskript  
remskriver løgfrøpopulationens udvikling under forskellige scenarier gennem et nyudviklet stokastisk simuleringsprogram. Programmet simulerer omsætning i en rumligt opdelt metapopulation. Subpopulationernes dynamik simuleres explicit og detaljeret og kræver angivelse af estimater af demografiske parametre og stokasticitet (demografisk og miljømæssig). Dynamikken mellem subpopulationerne modelleres ved spredningsrater, der som udgangspunkt modelleres som værende afstandsafhængige; men ved at specificere konstanter kan en konstant spredningsrate mellem subpopulationer angives. Jeg har her gjort det sidste i overensstemmelse med data fra felten.

Den første del af simuleringerne er en følsomhedsanalyse, hvor betydningen af ændringer i demografiske parametre (juvenil- og voksenoverlevelse, fekunditet) for subpopulationernes persistenssandsynlighed er blevet vurderet. Resultatet af denne simuleringsserie er, at den juvenile overlevelsesrate er den mest følsomme demografiske parameter: ved variation i voksenoverlevelse og fekunditet ændrer subpopulationernes persistenssandsynlighed sig lineært, men ved ændring i juvenil overlevelsesrate ændrer subpopulationernes persistenssandsynlighed sig eksponentielt.

Den anden del af simuleringerne beskæftiger sig med spredningsratens betydning for subpopulationernes persistenssandsynlighed. I denne serie er spredningsraten blevet varieret, mens alle andre parametre er blevet holdt konstant. Resultatet er, at én af subpopulationernes persistenssandsynlighed er (næsten) uafhængig af spredningsraten (nemlig den med den højeste estimerede juvenile overlevelsesrate), mens de andre subpopulationers persistenssandsynlighed afhænger af spredningsraten. Dette understøtter hypotesen om, at metapopulationen er organiseret i et basis-satellitdamssystem, hvor vandhullet med den høje persistenssandsynlighed og høje juvenile overlevelsesrate ’leverer’ reproduktivt overskud til de andre.

Den tredje simuleringsserie beskæftiger sig med vejens barriereeffekt. Vejen har en isolerende effekt på subpopulationerne, og denne effekt er blevet simuleret ved at afskære en vis del af spredningen til og fra det vandhul, der ligger på den anden side af vejen i forhold til de andre. Resultatet af denne serie er som ventet, at isolationen udelukkende har en effekt på det vandhul, som er isoleret fra de andre. Effekten på dette vandhuls persistenssandsynlighed opstår allerede ved en barriereeffekt på 20%, hvilket ikke er meget over de ca. 10% estimeret årlig bestandsdødelighed ved vejkrydsning, givet at hele populationen krydser vejen én gang pr. sæson. Effekten på persistenssandsynligheden stiger lineært med barriereeffekten, og ved fuldstændig isolation af subpopulationen fra de andre, er persistenssandsynligheden nul. [top]