Bevaringsmålsætninger for stor vandsalamander og klokkefrø

1166 Stor Vandsalamander (Triturus cristatus)

Biologi Stor Vandsalamander yngler især i rene, ikke-eutrofierede, solbeskinnede vandhuller uden fisk. Voksne individer af Stor Vandsalamander kan dog også træffes i forurenede og skyggede vandhuller, men her yngler de ikke. I store dele af Vest- og Nordjylland med relativ sur jordbund forekommer Stor Vandsalamander kun meget sporadisk eller mangler helt. I resten af Danmark er den almindeligt udbredt og findes i 5-30 % af alle vandhuller, og den indfinder sig hurtigt i mange nygravede / oprensede vandhuller (Fog et al. 1997). I to kommuner i Århus Amt er arten fundet i hhv. 5 % og 8 % af vandhullerne. I et område på Als i 14 %, I Odense Kommune i 5 %, på Ærø i 23 %, i et område i Vestsjælland i 15 %. Disse tal er fra 1980´erne. I det sydøstligste Danmark (Storstrøms Amt) findes den så vidt vides i en stor del af alle vandhuller.

I marts-april vandrer stor vandsalamander fra sit overvintringssted til vandhullerne, hvor parringen og senere æglægningen finder sted. Æggene klækkes hovedsagelig i maj, og henimod slutningen af sommeren er larven så stor, at den forvandles til en fuldtudviklet salamander. De voksne dyr opholder sig i vandhullerne i flere måneder fra marts-april til juli-september, hvor de sammen med de nyforvandlede forlader vandhullerne. I landperioden opholder de sig i skove, udyrkede områder og haver, hvor de lever af orme, snegle, insektlarver o.a. I oktober opsøger de et overvintringssted som regel på land. Stor Vandsalamander er relativ stedfast og kan vende tilbage til sit vandhul inden for en afstand af i hvert fald 1 km (Fog et al. 1997). De fleste individer holder sig inden for en afstand af 150 m fra vandhullet, men adskillige fjerner sig mere end 500 m, og enkelte op til 1100 m.

Overvågning De sikreste metoder til at registrere at arten er til stede i et vandhul, er 1) Registrering af voksne dyr i vandet i medio april-medio juni ved om natten at lyse ned i vandet med lommelygte, og 2) at registrere larverne i juli måned ved ketsjerfangst.

Vurdering af bestanden af voksne dyr er omstændelig. Det kan lettest ske ved fangst-genfangst med individuel genkendelse af individerne ud fra bugmønsteret. Individerne fanges enten med ketsjer eller i nedsænkede fælder. Dette er for dyrt i arbejdskraft og penge til at det kan udføres rutinemæssigt på et stort antal vandhuller. Fældefangst bør ikke ske ved vandtemperaturer over 15° C.

Det er formentlig muligt at få et indtryk af bestandsstørrelsen ud fra et index-tal som f.eks. kan baseres på hvor mange individer der ses svømme forbi en nedsænket hvid skærm om natten inden for et veldefineret tidsrum. En sådan metode skal dog først udvikles og afprøves. Så vidt vides ses maksimalt 20 % af individerne i en bestand.

Bevaringsstatus 2000 Den nationale bevaringsstatus for Stor Vandsalamander er foreløbig vurderet som usikker. Selv om arten endnu er meget almindelig især i det sydøstlige Danmark, er den formentlig generelt i tilbagegang ( Pihl et al. 2000). Der vides dog intet sikkert om dette, og det kan ikke udelukkes at arten er i netto fremgang i Danmark.

Retningslinier for bevaringsmålsætninger

Nationalt niveau Den nationale bevaringsmålsætning er at sikre en gunstig bevaringsstatus for stor vandsalamander i Danmark. Det forudsætter bl.a., at der inden for både den atlantiske og kontinentale region i Danmark herunder i samtlige delregioner med undtagelse af den nordlige del af Jylland skal forekomme adskillige levedygtige bestande af stor vandsalamander. En bestand skal i denne sammenhæng opfattes som en makropopulation med delbestande fra flere nærliggende vandhuller. MVP er sat til 1000 voksne individer.

Gunstig bevaringsstatus for Stor Vandsalamander indebærer desuden, at arten skal findes inden for alle delregionerne i Danmark. I Østjylland nord for Kolding samt på Fyn skal arten findes i mindst 5 % af vandhullerne. I det østlige Sønderjylland, Det sydfynske Øhav samt Vestsjællands, Roskilde og Københavns Amt skal den findes i mindst 15 % af vandhullerne. I Frederiksborg, Storstrøms og Bornholms Amt skal den findes i mindst 20 % af vandhullerne.

Lokalt niveau I det enkelte ynglevandhul og inden for den skønnede makropopulation skal bestanden af stor vandsalamander være stabil eller stigende.

Ynglevandhullet skal have en god vandkvalitet og være eutrofieret i så ringe grad at ynglesucces for arten er mulig. Dette krav svarer nogenlunde til at vandet skal være rent nok til forekomst af vandnymfelarver. Vandhullet skal desuden være fri for udsætning af fisk, krebs eller andefugle. Mindst 40 % af vandhullets areal skal bestå af frit vandspejl, og mindst 40 % af vandhullets areal skal være fri for skygge fra træ- og buskvækst.

Vandhullet skal have en udyrket randzone på mindst 2 m oven for skråningens overkant.

I hver af de definerede delbestande skal der være mindst 3 vandhuller som ligger i umiddelbar tilknytning til større udyrkede eller ekstensivt drevne omgivelser friholdt for gødskning og sprøjtning. Disse arealer skal kunne fungere som opholds- fouragerings- og overvintringssteder. Såfremt der er tale om skov, skal træstubbe og større nedfaldne grene bevares på skovbunden. Arealet af disse arealer skal være stabilt eller stigende, Inden for den skønnede makropopulation skal der desuden være et stabilt eller stigende antal ynglevandhuller og stabil eller faldende gennemsnitlig afstand mellem ynglevandhullerne. Endelig skal det totale antal vandhuller inden for makropopulationen være stabilt eller stigende.

Tabel 1 og 2 angiver retningslinier for bevaringsmålsætninger og indikatorer til vurdering af gunstig bevaringsstatus for Stor vandsalamander på h.h.v. nationalt og lokalt niveau

Tabel 1. Retningslinier for national bevaringsmålsætning for Stor vandsalamande

Stor Vandsala-mander	Parameter	Målbar enhed	Målsætning	Kommentar
Bestande	Levedygtige bestande	Antal makrobestande som skønnes at indeholde mindst 1000 voksne individer (fordelt på flere nærliggende vandhuller)	Inden for både den atlantiske og kontinentale region herunder i samtlige delregioner af Danmark (evt. med undtagelse af Vendsyssel) skal stor vandsalamander forekomme i adskillige levedygtige bestande. MVP sat til 1000 voksne individer.	Levedygtige bestande sikrer overlevelse af arten på langt sigt.
Udbredelsesområde	Udbredelse	Udbredelsesområde	Udbredelsesgrænsen mod nord og vest skal fastholdes.	Artens nuværende udbredelsesområde vurderes at afspejle artens forekomst ud fra de naturgivne forhold.
Størrelse af levesteder	Nuværende levesteder	Procentdel af vandhullerne i et område med forekomst af Stor Vandsalamander	Arten skal findes i mindst følgende %-del af alle vandhullerne i et område: Østlige Jylland fra Kolding til Limfjorden, samt selve Fyn: 5 %. Østlige Sønderjylland, Sydfynske Øhav, Vestsj., Roskilde og Københavns Amter: 15 %. Frederb., Storstr. og Bornholms Amter: 20 %.	De angivne tætheder skønnes at svare til hvad der kan opnås ud fra de naturgivne betingelser og landskabernes tilstand såfremt en stor del af vandhullerne i området friholdes for menneskeskabt miljøforringelse, samt ud fra de nuværende forekomster af arten under forudsætning af at der ikke sker flytning og udsætning.
	Egnede levesteder og deres omgivelser	Antal vandhuller i størrelsen 100 – 2500 m2.	Antallet skal stige i en takt der modsvarer den takt hvormed eksisterende vandhuller forringes i en sådan grad at arten ikke længere kan yngle der.	Det er valgt at benytte mindstegrænsen på 100 m2, idet vandhuller på den størrelse og derover er omfattet af naturbeskyttelsesloven og er registreret af amterne i begyndelsen af 1990`erne. Det vides ikke om antallet af mulige ynglesteder p.t. er i netto fremgang eller tilbagegang; såfremt undersøgelser viser at der er tale om netto tilbagegang, skal der anlægges nye egnede vandhuller i et sådant antal at tilbagegangen derved kan kompenseres.
	Egnede levesteder og deres omgivelser	Areal med beskyttede naturområder og skove	Stabil eller stigende i forhold til amternes registrering af beskyttede naturområder primo 1990 samt skovdistrikternes seneste registrering af fredsskove.

Tabel 2. Retningslinier for bevaringsmålsætning for stor vandsalamander på lokalt niveau (vandhul/makropopulation). Obligate indikatorer (*) skal alle være opfyldt, for at arten har gunstig bevaringsstatus. Påvirkningsfaktorer markeret med (P)

Stor vand-salamander	Parameter	Målbar enhed	Målsætning	Bemærkninger
Bestande	*Forekomst	Tilstedeværelse af arten. Der ledes efter voksne individer eller larver	Arten er til stede	Arten registreres enten som voksne individer eller som larver. .
Bestande	Bestand	Indextal for den voksne bestand i de vigtige ynglevandhuller inden for makro-populationen	Stabil eller stigende bestand i vandhullet og i makropopulationen.
Levested	*Vandkvalitet	Bedømmelse ud fra vandhullets flora og/eller invertebratfauna.	Flora og fauna skal angive en sådan vandkvalitet at ynglesucces for stor vandsalamander er mulig..	Eutrofiering f.eks. i form af tilledning af markdrænvand, spildevand, vejvand , udsætning af andefugle, oversvømmelser med næringsholdigt overfladevand o.l har en negativ effekt på stor vandsalamanders ynglesucces.
	*Tilgroning med større emergente sumpplanter	Visuel vurdering	Sumpplanter må højst dække 60 % af vandarealet	Statistik på eksisterende forekomster viser nedsat forekomst ved over 60 % tilgroning.
	*Skygge	Forekomst af skyggende træer og buske	Skygge fra træer og buske må højst falde på 60 % af vandarealet ved middag.	Statistik på eksisterende forekomster viser nedsat forekomst ved over 60 % skygge.
	*(P)Prædation	Visuel vurdering, ketsjerfangst eller interview med ejer.	Der må ikke ske udsætning af fisk, krebs, andefugle eller andre dyrearter, og der må ikke ved grøftning skabes adgang for fisk..	De pågældende dyrearter æder yngelen og reducerer ynglesuccesen kraftigt. Dog er virkningen af krebs usikker.
	(P)Omgivelser	Bredde af udyrket bræmme omkring vandhuller med forekomst. Ekstensivt udnyttet areal ved de vigtigste vandhuller. Forekomst af dødt ved.	Den udyrkede bræmme omkring vandhuller med arten, regnet fra skråningens overkant, skal være mindst 2 m. I hver makropopulation skal der være mindst 3 ynglevandhuller som grænser direkte op til større udyrkede arealer eller ekstensivt udnyttede arealer uden gødskning og sprøjtning. I skove og lunde inden for 150 m fra sådanne vandhuller skal dødt ved på skovbunden (træstubbe, grene) bevares.	Oplysninger tyder på at arten ikke kan leve i markvandhuller helt uden udyrket bræmme. Større arealer med gode muligheder for skjul og fødesøgning er nødvendig for at den samlede bestandsstørrelse kan blive stor nok.
Størrelse af levesteder	*Nuværende ynglevandhuller	Optælling af ynglevandhuller og opmåling af afstande mellem disse inden for en skønnet makropopulation	Stabilt eller stigende antal ynglevandhuller. Sammenhæng imellem disse således at afstanden til nærmeste anden ynglebestand er mindst 500m, undtagelsesvis 1000 m.	Det er afgørende for at opnå en samlet MVP på 1000 individer inden for en makropopulation, at der faktisk sker udveksling af individer imellem hullerne. Få dyr vil vandre mere end 500 m, og meget få mere end 1000 m.
	Egnede/potentielle ynglevandhuller	Optælling af øvrige vandhuller inden for en skønnet makropopulation	Stabilt eller stigende antal totale vandhuller
	Fouragerings- og overvintringssteder	Areal af udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder inden for 150 m fra hver af de tre vigtigste ynglevandhuller i makropopulationen	Stabilt eller stigende areal af ekstensivt udnyttede arealer, herunder træbevoksede områder. Som foreløbigt mål sættes 10 ha udyrket område i samlet naboareal ved de tre vigtigste ynglevandhuller.	Ynglevandhullets omgivelser skal indeholde fouragerings- og overvintringssteder. De 10 ha udyrket areal er baseret på et gæt på 1 individ for hver 100 m², således at 1000 individer kræver tilsammen 10 ha. Præcise oplysninger mangler.

1188 Klokkefrø (Bombina bombina)

Biologi Klokkefrøen yngler i lavvandede, lysåbne vandhuller, som tidligst tørrer ud sidst på sommeren. God ynglesucces forekommer især hvis der er brede oversvømmelseszoner ved vandhullerne. Ynglevandhullerne skal være fri for fisk og udsatte andefugle, og samtidig må der gerne være en del vegetation. Tilgroning med pil og dunhammer er dog skadelig p.g.a. skygning af de fladvandede partier. Klokkeføen trives bedst i et overdrevsagtigt landskab med ekstensiv græsning, men kan dog også yngle f.eks. i vandhuller omgivet af agerjord. Her trives den dog bedst hvis der i nærheden findes levende hegn, stengærder, permanent braklagte arealer o.l. Den årlige dødelighed er som regel væsentlig større i vandhuller omgivet af dyrket jord.

Klokkefrøerne opsøger ynglevandhullerne i april /maj (Fog et al. 1997). Arten er ret stedfast, og de voksne individer vandrer op til 200-300 m mellem ynglested og fourageringsted (Briggs 1995), men kan vandre 1 km og evt. endnu mere til nye ynglesteder. Hovedparten af æggene lægges i maj og juni. Efter ynglesæsonen vandrer frøerne ofte til andre vandhuller, hvor de fouragerer. I løbet af sensommeren går de på land og en gang i oktober går de i vinterdvale i musehuller, stendiger, under trærødder o.l. (Fog et al. 1997).

Bevaringsstatus 2000 Den nationale bevaringsstatus for Klokkefrø er vurderet som usikker (Pihl et al. 2000). Arten har en sydøstlig udbredelse i Danmark og var tidligere udbredt på de danske øer fra Als i vest til Bornholm i øst og mod nord til Tunø, Samsø og Hesselø. Af de ca. 23 bestande, der var kendt i Danmark i 1970, har kun ca. 8 overlevet, hvoraf flere midlertidigt har været nede på meget få individer: Enø 9, Hjortø 4, og Ærø kun 1 enkelt han. Bestanden på Ærø er dog senere rekonstrueret ved at inddrage opdræt fra Hjortø og Avernakø. (Fog 1999). Siden begyndelsen af 1980`erne er der sket oprensning og nygravning af en del vandhuller. Der er desuden foretaget en kunstig opformering og efterfølgende udsætning af Klokkefrøer. Som et led i et EU-projekt er man fra 1999 i færd med at etablere reservebestande inden for artens tidligere udbredelsesområde for hver af de nuværende bestande. Det samlede antal dyr var fra midten af 1980 på ca. 1000 dyr og var i 2000 steget til ca. 1600. Alle de eksisterende bestande vurderes dog stadig at være for små til at kunne overleve på meget langt sigt (Fog 1999).

Overvågning Antallet af voksne individer kan registreres ved at optælle antallet af kvækkende hanner i en periode hvor der er stor kvækkeaktivitet. Ud fra en eksisterende kalibreringskurve beregnes så antallet af voksne dyr. Det således opnåede bestandsestimat er temmelig usikkert. Antallet af voksne + 1-årige kan endvidere beregnes ved genfangst-metoden med individuel genkendelse af individerne ud fra bugmønsteret.

Ynglesuccesen overvåges som regel bedst ved at eftersøge nyforvandlede klokkefrøer langs vandkanten i slutningen af august.

Retningslinier for bevaringsmålsætninger

Nationalt niveau Den nationale bevaringsmålsætning er at sikre en gunstig bevaringsstatus for klokkefrø i Danmark. Det forudsætter bl.a., at arten skal findes inden for den kontinentale region, nærmere bestemt del-regionerne ”Fyn” og ”Sjælland / Lolland / Falster”.

For hver af de kendte intakte bestande skal der eksistere en oprindelig bestand + en reservebestand. Desuden skal den blandede bestand på Ærø opretholdes. Dette betyder at der skal være i alt mindst 2 x 7 + 1 = 15 bestande.

For at kunne overleve på meget langt sigt skal en bestand formentlig være på mindst 1000 voksne individer. Der skal derfor for hver af de overlevende genetiske enheder (bestande) være mindst dette antal dyr, dvs. for den oprindelige bestand + reserve-bestanden tilsammen. For på meget langt sigt at undgå indavl, skal der med flere års mellemrum udveksles individer mellem hver oprindelig bestand og dens reserve-bestand.

I hver af de 15 bestande skal der være mindst 3 vandhuller som har ynglesucces i de fleste år.

Lokalt niveau På de nuværende kendte lokaliteter med ynglende klokkefrø samt eventuelt også i områder med tidligere forekomst af arten skal der skabes gode yngle-, opvækst- og fouragerings-muligheder. Udover hvad der allerede er sagt om antallet af ynglevandhuller, skal det tilstræbes at der på hver lokalitet inden for kort afstand fra hinanden er mindst to potentielle ynglevandhuller af en sådan karakter at det ene er meget lavvandet og fungerer i kolde, våde år uden at udtørre, mens det andet er dybere og ret permanent og fungerer i varme, tørre år. Vandhullerne må ikke i mærkbar grad være udsat for skygge fra omgivende træer eller buske. Kun mindre dele af bredzonen må gro til med høje skyggende bevoksninger af dunhammer. Vandkvaliteten skal være god nok til at tillade ynglesucces. Der må ikke udsættes fisk eller andefugle, og der må ikke ved f.eks. grøftning skabes adgang for fisk. Der skal tilstræbes græsning fra kvæg eller i mangel heraf, fra andre husdyr.

I hver bestand skal der være mindst 3 vandhuller som ligger i umiddelbar tilknytning til større solåbne udyrkede eller ekstensivt drevne omgivelser friholdt for gødskning og sprøjtning. Disse arealer skal kunne fungere som vandringskorridorer og overvintringssteder. Derudover skal der så vidt muligt omkring alle vandhuller friholdes en udyrket bræmme på mindst 5 m. Antal vandhuller med forekomst af arten, og arealet af det solåbne, udyrkede område skal være stabilt eller stigende.

Tabel 1 og 2 angiver retningslinier for bevaringsmålsætninger og indikatorer til vurdering af gunstig bevaringsstatus for klokkefrø på h.h.v. nationalt og lokalt niveau

Tabel 1. Retningslinier for national bevaringsmålsætning for klokkefrø

Klokkefrø	Parameter	Målbar enhed	Målsætning	Kommentar
Bestande	Levedygtige genetiske enheder	Antal voksne individer	Inden for den kontinentale region skal hver af de 8 resterende genetiske enheder omfatte mindst 1000 voksne individer (MVP). Hver genetisk enhed omfatter dels en oprindelig bestand og dels reserve-bestanden, hvis en sådan er etableret.	Kravet til antal voksne individer skønnes at være nødvendigt for at bestandene kan være levedygtige på meget langt sigt, dvs. for at undgå de negative virkninger af tilfældige bestandsudsving samt af indavl.
Udbredelsesområde	Udbredelse	Udbredelsesområde	Klokkefrø skal findes inden for den kontinentale region i del-områderne ”Fyn” og ”Sjælland / Lolland / Falster”	For at arten kan opnå en gunstig bevaringsstatus i Danmark må det nuværende udbredelsesområde ikke indskrænkes.
Udbredelsesområde	Udbredelse	Antal lokaliteter med forekomst af klokkefrø	I alt skal der som minimum være 15 lokaliteter med forekomst af arten, nemlig 1 blandingsbestand + 7 x (en oprindelig bestand plus dens reservebestand).
Størrelse af levesteder	Nuværende ynglevand-huller	Antal vandhuller med ynglesucces for klokkefrø	I gennemsnit ynglesucces i mindst 45 vandhuller hvert år (3 per bestand). Antallet skal være stabilt eller stigende	Det nuværende antal vandhuller der er egnet som ynglested for Klokkefrø, vurderes at være for lavt til at sikre tilstrækkelig store og tilstrækkelig stabile bestande på de enkelte lokaliteter. Der skal også sikres mulighed for at bestandene efterhånden kan sprede sig videre ud i de tilgrænsende områder.
	Samlet antal vandhuller med arten	Antal vandhuller med stabil forekomst af klokkefrøer	Antallet skal være stabilt eller stigende
	Egnede levesteder	Samlet antal af vandhuller, der enten har forekomst af klokkefrø eller er egnet dertil, og som samtidig kan koloniseres af arten	Stabilt eller stigende

Tabel 2. Retningslinier for bevaringsmålsætning for Klokkefrø på lokalt niveau (separate lokaliteter med arten). Obligate indikatorer (*) skal alle skal være opfyldt, for at arten har gunstig bevaringsstatus. Påvirkningsfaktorer markeret med (P)

Klokkefrø	Parameter		Målbar enhed		Målsætning	Bemærkninger
Bestande	*Bestandsstørrelse		Antal voksne individer		Stabil eller stigende. Der skal være en levedygtig bestand med mindst 1000 voksne individer, dog sådan at individer fra dubletbestanden kan tælles med.	Hvis der eksisterer en dubletbestand, og hvis der udveksles individer imellem de to bestande, så skal kravet om 1000 individer blot gælde for de to bestande tilsammen.
Levested	Vandstand		Antal ynglevandhuller med karakter af lavvandet oversvømmelse		Inden for hver bestand skal mindst ét af ynglevandhullerne have karakter af en lavvandet oversvømmelse som kan holde vand i de fleste somre. Så vidt muligt skal der nær dette ligge et dybere ynglevandhul med permanent vand..	Lavvandede oversvømmelser giver særlig høj ynglesucces. Kombinationen af et lavvandet + et dybere vandhul sikrer at uanset vejrliget det enkelte år er der altid et velegnet ynglevandhul til rådighed. Derved mindskes bestandsudsvingene fra år til år.
	*Vandkvalitet		Bedømmelse ud fra vandhullets flora, invertebratfauna og/eller slamlagets tykkelse.		Der må gerne være en moderat eutrofiering, men ikke i en sådan grad at klokkefrøens ynglesucces nedsættes.	Eutrofiering f.eks. i form af tilledning af drænvand, spildevand, vejvand, udsætning af andefugle, oversvømmelser med næringsholdigt overfladevand o.l har en negativ effekt på klokkefrøens ynglemulighed.
	*Skygge	Forekomst af træer og buske		Ingen af de nuværende eller øvrige egnede ynglevandhuller må være påvirket af skygge fra omgivende træer og buske.			For meget skygge nedsætter vandtemperaturen og dermed chancen for at frøerne yngler.
	Sumpvegetation	Udbredelse af dunhammere		Kun en ringe del af vandarealet må være tilgroet med dunhammer.			Dunhammer har erfaringsmæssigt negativ betydning
	*(P)Prædation		Forekomst af fisk, krebs og udsatte ænder		Ingen af de nuværende eller øvrige egnede ynglevandhuller må have forekomst af fisk, udsatte andefugle eller evt. andre prædatorer.	Hvis der er fisk i vandet, yngler klokkefrøerne ikke. Andefugle æder yngelen. Virkningen af krebs er ikke tilstrækkelig belyst.
	(P)Omgivelser		Bredde af udyrket bræmme omkring vandhuller med forekomst. Ekstensivt udnyttet areal ved de vigtigste vandhuller.		Den udyrkede bræmme omkring vandhuller med arten, regnet fra den maksimale vintervandstand, skal være mindst 5 m. I hver bestand skal der være mindst 3 ynglevandhuller som grænser direkte op til større udyrkede, afgræssede eller ekstensivt udnyttede arealer uden gødskning og sprøjtning.	Den jordbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende arealer er af betydning for kvaliteten af ynglelokaliteten. Etablering af en bufferzone kan være nødvendig. Endvidere har omgivelserne betydning for dyrenes overlevelse under vandringer.
Størrelse af levested	*Nuværende ynglevandhuller		Antal ynglevandhuller		I gennemsnit per år skal der være ynglesucces i mindst 3 vandhuller.	3 vandhuller anses som et minimum for at sikre mod at tilfældige variationer bringer antallet ned på nul.
	Egnede ynglevandhuller		Antal vandhuller der er egnet som ynglested for klokkefrø herunder også artens nuværende ynglevandhuller.		Stabilt eller stigende.	Det samlede udbud af potentielle levemuligheder som er til rådighed hvis bestanden formerer og breder sig, må ikke gå ned. Dødeligheden under vandring mellem vandhullerne og mellem vandhul og overvintringssted skal holdes så lav som muligt.
	*Fouragerings- og overvintringssteder		Antal og areal af andre naturtyper o.l. inden for en afstand af 400 m fra ynglevandhullerne for Klokkefrø		Hvert af de vigtige ynglevandhuller skal være forbundet med mindst et muligt overvintringssted via udyrkede arealer, som holdes fri for gødskning og sprøjtning. Arealet af sådanne områder skal være stabilt eller stigende.

Forrige

Bestande

Udbredelsesområde

Målsætning

Bemærkninger

Levested

Klokkefrø

Bestande

Klokkefrø

Målsætning

Bemærkninger

Bestande

Levested